onsdag den 23. januar 2013

DE 12. TVILLINGERNE - GEMINI. (I & II). To fortolkninger af stjernetegnets astronomiske og astrologiske karakteristika




I en ambitiøs serie af malerier af de 12 Dyrekreds tegn, som Solen gennemløber i løbet af et kalenderår, præsenterer jeg her mine tolkninger af Stjernebilledet TVILLINGERNE .



        TVILLINGERNE – GEMINI. 22.5. – 21.6.


Astronomisk: Stjernebilledet Tvillingerne er meget stort og vidtstrakt.   Det er fuldt synligt fra 90 o Nord – 28 o Syd. Set fra Danmark ligger det meget højt på himlen i vinterhalvåret. Ekliptikas nordligste punkt – hvor Solen er på Sommersolhverv (21.6./22.6.) er i Tvillingerne. De to klareste stjerner – Castor og Pollux, er de to tvillingebrødre, som den antikke mytologi anbragte på himlen. De to Tvillingestjerner samt alle de andre i denne rige del af himlen udgør, sammen med den åbne stjernehob M 35 (som kan ses i en teaterkikkert), en af Himlens Juveler.

Mytologisk: I den græske mytologi var Castor og Pollux helte. De sejlede med Jason og Argonauterne ud efter ”Det Gyldne Skind”. Derved blev de udødeliggjort og lyser nu på himlen til glæde for os.

Astrologisk: ” JEG TÆNKER”.  I en Tvilling kan der ofte bo to sjæle i et bryst. De er nysgerrige, leger med 1000 muligheder, og er ekspressive i deres energi. De er livsglade, videbegærlige og ser lyst på tilværelsen, men de kan også være rastløse og utålmodige. Tvillinger har ofte en kærlighed til ideer, men har ikke altid et behov for at realisere dem. De knytter sig ofte til kommunikation, mental kontakt og social interaktion.

Planeten er Merkur, som symboliserer hurtighed, kommunikation og handling. Merkur var Gudernes budbringer og sendebud. Metallet er Kviksølv, det tunge stof, der ikke kan fastholdes. Farven er lysegrå og nogle af ædelstenene er Tigerøje, Rav, Akvamarin og Bjergkrystal.
Tilpasning – mentalt og socialt er en af hoved dyderne og det adspredte og rastløse er en af Tvillingernes svage punkter. Lungerne er ofte deres svaghed. De er rejselystne og har ofte kunstneriske interesser.


                                                                                                                                                        www.josefkdk.blogspot,com    23.1.2013


Pris pr. stk. 1000.- Henvendelse via mail:   josefk1954@gmail.com

NB:     24.2.2013 var begge billeder af Tvillingerne solgt!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar