TVILLINGERNE - GEMINI er det tredje stjernetegn i Solens årlige bevægelse langs
Det er et af de i alt 12 oliemalerier i serien ZODIAK 3.0
De enkelte malerier måler hver 20 x 20 cm. josefk.dk(c), 2018.
TVILLINGERNE – GEMINI: 22.5. – 21.6.
ASTRONOMISK:
Tvillingerne
er det tredje stjernebillede i Dyrekredsen. Det ligger Nordøst for vinterens
dominerende stjernebillede, Orion. De to klareste stjerner, Castor og Pollux, udgør
Tvillingernes hoved. Det er to tydeligt lysende stjerner. Castor er blåhvid med
en lysstyrke på +1,6. Castor består
egentlig af seks stjerner, tre dobbeltstjernepar. Den gule Pollux er endnu mere
lysstærk + 1,1. Tvillingerne er et stort stjernebillede, og det kulminerer højt
mod syd i januar. Billedet ligner en rektangel, der ligger skråt N. for
Ekliptika, som er den ellipse, hvor Solens, Månens, Planeternes og
Dyrekredstegnenes tilsyneladende bevægelse foregår.
MYTOLOGISK:
Sammenligningen
mellem et jordisk tvillingepar og de to klareste stjerner i Tvillingerne,
Castor og Pollux har gennem årtusinder været universel. Ægypterne, perserne,
grækerne og romerne beskrev alle de to klare stjerner som et par himmelske
tvillinger eller brødre. I den græske mytologi var Castor og Pollux helte. De
sejlede med Jason og Argonauterne ud efter ”Det Gyldne Skind”. Derved blev de
udødeliggjort og lyser nu på himlen til glæde for os.
ASTROLOGISK:
I et
Tvilling menneske er der ofte to sjæle i et bryst. Tvillinger er nysgerrige,
optimistiske og ekspressive. De indeholder alt fra livsglæde og videbegær til
rastløshed og manglende tålmodighed. De arbejder ofte med kommunikation og
social interaktion. Planeten er Merkur, Gudernes sendebud, som symboliserer
handling og hurtighed. Metallet er kviksølv, grundstoffet, der ikke kan
fastholdes! Farven er lysegrå, luften er deres element og nogle af tegnets ædle
stene er akvamarin, rav, bjergkrystal og opal. Tvillingerne er opsøgende og
rejselystne, og de har ofte kunstneriske interesser. Luftveje og lunger er
deres kropsligt svage punkter.