lørdag den 21. april 2018

"TYREN - TAURUS" 21.4. - 21.5. ZODIAK 3.0.

TYREN - TAURUS. 21.4. - 21.5.

TYREN er det andet stjernetegn i årets cyklus.
TYREN -TAURUS er et af de 12 oliemalerier i min serie: ZODIAK 3.0
De tolv malerier, som hver er 20 x 20 cm, er alle samlet som en enhed på 80 x 120 cm.

josefk.dk(c), 2018.




   


ASTRONOMISK:

Med sin store rigdom af stjerner, der bl.a. omfatter de berømte stjernehobe Plejaderne og Hyaderne, danner stjernebilledet Tyren en imponerende figur på den nordlige himmel. Tyren er det andet stjernebillede i Dyrekredsen. Tyren ligger nordvest for det store stjernebillede Orion og er let genkendelig på sin klareste stjerne, Aldebaran – ”Tyrens røde øje”. Stjernebilledets beliggenhed nær himlens ækvator gør, at det kan ses næsten overalt på Jorden. Hos os i Nordeuropa ses Tyren på den nordlige halvkugles vintermørke himmel, når det kulminerer i Syd ultimo november – primo december.   


MYTOLOGISK:

De græske myter har flere fortællinger om den øverste gud, Zeus’ mange erotiske eventyr: om Io, der blev forvandlet til en ko af Zeus’ kone Hera og om Europa, der blev lokket og forført af Zeus i skikkelse af en blid, hvid tyr på stranden. Plejaderne, den mest berømte af alle stjernehobe (M 45) også kaldet ”De syv søstre”, kan sagtens ses med det blotte øje. En lille håndkikkert afslører dog flere af de mange hundrede unge stjerner og tåger, der stadig dannes i hoben. Den ligger ca. 410 lysår væk.


ASTROLOGISK:

Mennesker født i Tyrens tegn går i reglen lige på og hårdt, men de er samtidig meget godmodige. De har sans for penge og gør gerne gode forretninger. De er svære at bringe ud af fatning og er ofte lidt konservative. De arbejder ofte inden for bank- og pengeverdenen, men også som sangere, malere eller billedhuggere. Tyrens planet er Venus, metallet er kobber og ædelstenene er smaragd og akvamarin, farverne er lyseblå og grøn. De er tålmodige, men også meget stædige. Det er både deres styrke og deres svaghed. Hals og svælg er deres kropligt svage punkter.

Josef Kowalski                                www.josefkdk.blogspot.com                               josefk.dk©                                 9.1.2018

 [JK1] 










fredag den 6. april 2018

"KAPTAJN NEMO´S HAVE" - CAPTAIN NEMO´S GARDEN".



En fortælling om kaptajn Nemo og et af de mange forunderlige,
mystiske og mærkværdige udsyn, som han har haft under sin færden i

"En verdensomsejling under havet" - Jules Verne, 1869.

Olie på lærred: 50 x 50 cm



                                              "Den er fattig, der mangler fryd og fantasi."
                        
                     "Fryd og glæd dig over livets mangfoldighed, mulighed og mægtighed".

                                                               josefk.dk(c), 2018