onsdag den 21. marts 2018

"VÆDDEREN - ARIES. 21.3.- 20.4. ZODIAK. 3.0"



                                                 VÆDDEREN - ARIES 21.3. - 20.4.

                                     Vædderen er det første stjernetegn i årets cyklus.
                            Solens årlige vandring starter ved forårsjævndøgn 21.marts.

            
                                                       
                                                           josefk.dk.(C)       2017-2018

                          "VÆDDEREN - ARIES" er et af de 12 oliemalerier i serien ZODIAK 3.0.
                         De 12 malerier er alle i størrelsen 20 x 20 cm, men er samlet som en enhed.  



                                                                               
                  VÆDDEREN - ARIES:  21.3. – 20.4.

ASTRONOMISK:

Vædderen er det 1. stjernebillede i Dyrekredsen. Forårspunktet, – dvs. det punkt, hvor Solen krydser Himlens ækvator i opstigende retning, som er det tidspunkt hvor dag og nat er lige lange, ligger ifølge oldtidens tradition i stjernebilledet Vædderen.      Forårspunktet har, pga. ”Jordens Præcession”, - (Jordaksens langsomme rotation rundt om Ekliptika som en snurretop over en periode på 25.868 år),- forskudt sig ind i stjernebilledet Fiskene. Ikke desto mindre fastholder vi Forårsjævndøgns punktet i Vædderen. Stjernebilledet kulminerer mod syd i slutningen af september til midt oktober.

MYTOLOGISK:

Aries, der markerer forårspunktet, havde en høj status i græsk mytologi. Vædderen kan således være tegnet på myten om ”Jason og Det Gyldne Skind. ”  Myten er en spændende fortælling om kong Athamos af Boeotien, der giftede sig med Nephele. Kongen forstødte dog sin første kone og giftede sig igen. Hans ny kone, Ino, betragtede børnene fra det første ægteskab som en trussel mod sine egne børn og ønskede dem derfor slået ihjel. Gudernes sendebud Hermes får dog ondt af Nephele og sender hjælp i form af en vidunderlig vædder med et gyldent skind. Vædderen redder børnene, men ofres senere som taknemmelighed til Zeus. Det gyldne skind blev senere stjålet af den græske helt Jason, men se, det er en helt anden historie! 

ASTROLOGISK:

Væddere er handledygtige, modige, selvstændige og stolte, og de har svært ved at indordne sig. Mange er f.eks. gode sportsfolk, der gerne vil være nr. 1! Det, der er sket, interesserer dem ikke. Væddernes energi er smittende og kan inspirere andre til aktiv handling. Vædder mennesker har leder- og pionertræk, men det kan i nogen grad hæmmes af deres utålmodighed med andre. Kortsigtede mål er ofte de vigtigste. De egner sig godt som ingeniører, kirurger, politikere og soldater. Deres planet er Mars, Vædderens farve er rød og deres ædelsten er rubin og karneol. Hovedet er Væddernes legemligt svage punkt. Mod er Vædderens vigtigste dyd, og de afskyr fejhed og nøl. 

Josef Kowalski                                www.josefkdk.blogspot.com                           josefk.dk©                               21.3.2018
                                                                                                                                                                                                                          
                                                                 

torsdag den 1. marts 2018

"Senvinter. Det er en kold tid,... - Late winter".

Senvinter.

"Det er en kold tid, som vi lever i,
alle går rundt og fryser"
(Kim Larsen, 1976)

Metaforisk og konkret.

Naturens kulde kan også være et billede på den menneskelige kulde!

SOLGT!

2 oliemalerier: 20 x 30 cm
josefk.dk(c), 2018.