mandag den 15. oktober 2012

Nattens Dronning - Lille Elefant

Jeg er stolt af at være blevet indbudt til Hadsund By´s "Elefantparade" i uge 42, 2012. Vi var 10                                kunstnere, der fik indbydelsen og vi gik alle til opgaven med ildhu.                                                     Her er min "Nattens Dronning - Lille elefant". Et nyopdaget stjernebillede på min 7. himmel.                                        Alle 10 kunstneres bidrag kan endvidere ses via linket:    www.fjordgalleriet.com /elefantparade          






                                                                     
     
  

 

                        ”Nattens Dronning. Lille Elefant.”

            ..Et ”nyopdaget stjernebillede” på min 7. himmel..


 
Vidste du,  at der blandt universets utallige stjerner, er der en del, som danner bestemte mønstre. Så langt tilbage man kan huske, har fortidens stjernekiggere forestillet sig billeder i stjernevrimlen og givet dem navne. Vi kender f.eks. de 12 stjernetegn i Dyrekredsen, som Solen bevæger sig gennem på et år.   Fiskene, Vædderen, Tyren, Tvillingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen, Skytten, Stenbukken og Vandmanden.  

Her fra Danmark kan vi endnu flere ”himmelske dyr”: Store Bjørn (Karlsvognen), Lille Bjørn (med Polar stjernen), Svanen, Ørnen, Dragen, Delfinen, Store Hund (Sirius). Der er endnu flere dyr på himlen, men dem skal vi rejse sydpå for at se: Ræven, Duen, Tranen, Påfuglen, Haren og Hvalen.

I mit indre univers´ farverige fantasier ”Den Syvende Himmel”, har jeg set en Nova i stjernebilledet ”Nattens Dronning – Lille Elefant”. Den ny Stjerne – Novaen, er den  stjerne du ser, som et smykke foran på elefantens hoved. Smykket her fuldender billedet af det ” lidt oversete” stjernebillede. Måske på samme måde, som det lille, men meget smukke stjernebillede Delfinen. Har du først fundet Delfinen, øst for den klare stjerne Altair  i Ørnen, er du ikke i tvivl.  Lad dig inspirere af fantasien – prøv selv i virkeligheden! 

Delfinen kunne jo være hovedet og snablen på ”Nattens Dronning – Lille Elefant”


                                           *       *

                           
                                                                                                        *            *’
                                   
                                                                                                                              *

                                                              
                                                                                                                                *

                                                                                                                          *
                                                                                 

                                                                                                                                                                                     josefk@ 4.10.2012





                                                                                        

                   

                                                                











torsdag den 11. oktober 2012

Astro billeder. Oversigt fra 2011-2012










Jeg har valgt at lave denne samlende oversigt over mine hidtidige astronomisk inspirerede billeder. Sol, måne, galakser, stjerner og stjernetåger, kometer og ildkugler ses oftest i sammenhængen med den natur her på Jorden, som vi selv er en del af. Det små i det store - i det større -til det største. Vores lidenhed er måske bedst illustreret i billedet " Grøftekantsbetragtninger med Ildkugle". En farvestrålende vagabond fra dybderne lyser om kap med kornblomster og valmuer.   Se under de enkelte billeder, hvilke der kan købes.       josefk1954@gmail.com

Spil-Troldeskovs-april



                                       April måned er en af mine absolutte favoritter.
                          Årstidernes skiften, lysets næsten brutale afsløring og himlens dramatik.
                            Vekslen mellem den lune sol, de kølige byger og fremspirende blade.

                                    Troldeskoven i Rold Skov er her rammen.                                                         

                                                               Olie på lærred: 60x80 cm.
                                                                              2012



                                                 Udstillet i Arden Kulturhus, 9510 Arden,
                                                    Fjordgalleriet i Hadsund samt Valsgård Skole.   
                                                               
                                                          Henvendelse:  josefkdkblogspot.com

                                                                           SOLGT!

Fenris jager ved fuldmåne.

Nordisk mytologis 1. monster, Fenrisulven vil ikke sluge fuldmånen. Derfor er situationen ikke håbløs endnu, når også morgengryet er på vej. "Håbet" er skibets navn, som stævner mod morgenen og den ny dag. Olie på lærred: 60x80 cm.   Malet 2011-2012.                 Solgt.                

Medel II


Den store vandreklippe i den sydsvenske højmose Komosse, er dragende. Stenens vogter er virkelig agtpågivende. "Gubben" sidder tungt på kirkesølvet fra 1520érne. Og omgivelserne fordrer også, at vi skal passe på. Det er da heller aldrig blevet fundet. Derfor malede jeg billede II. Og billede III er nu også malet. Der er hele tiden ny sider og vinkler på "Gubban".   Olie på lærred. 30x40 cm. -  sommeren 2012.  Solgt!

Syvstjernen-Pleiaderne II.

Et kunstværk er en "øjenåbner" Et billede, en installation, en skulptur, musik, film mm., der flytter og udvider vores bevidsthed en smule. Billedet " Syvstjernen- Pleiaderne II"  er ikke et kunstværk i denne forstand. Men det er en god fornemmelse, at jeg efter mange forsøg er blevet bedre til at udtynde og anvende de mange transparente farver, jeg anvender til diffusionstågerne  i stjernehoben. En opbyggende øvelse for mig i et af kunstens mange håndværker og en øvelse i tålmodighed.   Olie på lærred: forår-sommer 2012.  50x50 cm.                   Kan købes. Pris: 1500.-            josefk1954@gmail.com  

onsdag den 10. oktober 2012

Vintermorgen med Venus.

Det lille vinterbillede, hvor den klare Venus er morgenstjerne, blev oprindeligt påbegyndt i 1980. Det blev dog først afsluttet i 2012, da jeg erkendte, at det var vigtigt for mig at male. Olie på lærred: 32 x 42 cm.  Kan købes.                Pris: 1000.-   josefk1954@gmail.com

Huset i Sverige.Hagdale.





Vores lille feriehus / fristed her hurtigt skitseret på stedet i olie på lærred. En varm augustdag i 2012. Mål 30x40 cm.           Privateje.                  josefk1954@gmail.com

Birkelund. Øvelse

                                     Et lille uprætentiøst billede, olie på lærred: 24x30 cm.
                                       Malet i Sverige med alle birkene for øje.
                                                                       Kan købes.

                                                   josefk.dk        Pris 800.- kr.       2012

Medel I.

"Medel" stenen er en stor klippe på 2 x 3 meter. Den ligger i Komosse, en højmose i Västergötland, Sverige. "Medel" bærer på mange historier, bl.a at der under den er begravet en stor sølvskat. Kirkesølvet blev skjult for Gustav Vasa´s fremrykkende hær i 1529, da oprøret i landskabet blev slået ned. Malet og tolket efter fotografi og tegning i vores svenske fritställe. Medel I er det første af flere kunstneriske fortolkninger af dette motiv. John Bauer´s alfer, nisser og trolde er lige rundt om hjørnet?   Olie på lærred: 30x40 cm.     2012.
.       

Magnetlinjer i Escher´s maskinrum.

Jeg er sikker på, at mange deler min fascination af den hollandske kunstner M.C.Escher´s (1898 - 1972) fantastiske universer. I Escher´s universer bliver vores opfattelse af dimensioner og perspektiv sat på hårde prøver. Det kan skabes kunstnerisk og synes logisk, men ....?  Kan købes. Pris: 1000.- kr.  Olie på lærred: 50x50 cm.
2012.                                 josefk1954@gmail.com

Studie af en birkelund.

Birketræer er lyse, smukke og mystiske. Jeg opfatter også birkestammen som en kunstnerisk udfordring. Den appellerer til mig med sine mange, næsten papirs tynde lag af bark og ved. På unge træer en meget sart hvid, på de ældre alle nuancer  fra sort, til blå, lys umbra, indigo, grønlig lav osv. Her på billedet er birketæerne stiliseret. Det er det labyrintiske og søjlevirkningen, der er mit motiv.  Olie på lærred: 30 x 40cm
2012.       Solgt!

Sol over oprørt hav.

Billedet tager sit udgangspunkt i de fantastiske farver og former, som kan optræde ved en solnedgang. Olie på lærred: 50 x 50 cm.  Malet 2012.        Kan købes.       Pris: 1000.-  josefk1954@gmail.com

tirsdag den 9. oktober 2012

Yggdrasil eller ung trækvinde?

Yggdrasil. Verdenstræet. Dets rødder ender 3 forskellige steder. I min tolkning af den mytologiske historie, er en ung kvinde sammenvævet med/ ofret til træet. Hun forbindes med  "Visdommens Brønd" og "Urds Brønd", som er to af de tre kilder, hvorfra verdens folk henter visdom og skæbne.  Olie på lærred: 60x80 cm.   2011-2012.                   Kan købes.  Pris: 1500.-   josefk1954@gmail.com

Krystaller. Øvelse.

Et lille, ukompliceret øvelsesstykke i kubistiske krystaller. Olie på lærred: 30x30 cm. 2012.  Kan købes. Pris: 1000.-                  josefk1954@gmail.com

Oktoberguld. Flammende birk. Årstidsstudie.Efterår.

Rold Skov´s storslåede natur har dannet baggrund for maleriet. I oktober måned er det muligt, hvis det da ikke har blæst og stormet alt for meget, at opleve træernes vemodige farvel. Her er det birketræerne, som jeg har ladet styre!.  Olie på lærred: 60x80 cm. 2012.            Solgt!                     josefk1954@gmail.com

Aftenlandenes solnedgang.

Smuk, skæbnesvanger, uundgåelig, vemodig eller blot en daglig tilbagevendende begivenhed, er op til beskueren. Olie på lærred: 60x80 cm. 2011-2012. -

                                                                           Solgt!            
                                                               josefk1954@gmail.com

Vanitas?

Skyer, dramatiske vejrfænomener, himmellegemer, vand og træer er for mig magiske natur elementer. Dem har jeg brugt i billedet "Vanitas", hvor den voldsomme sky er oplevet, i forbindelse med en kraftig tordenbyge med hagl, set fra Skibssted i Himmerland . Hvad der ellers sker, kan jeg ikke stå inde for! Olie på lærred:  60x80 cm. 2011-2012.      SOLGT! -        josefk1954@gmail.com

Overdådighedsbuket.

Billedet: "Overdådigheds buket. Flower-Power III", er mit 3. billede i en serie, hvor inspirationen har været sommerens og de overdådige blomsterbuketter. Sikken en tid! Olie på lærred: 50x50 cm.  Kan købes. Pris: 1200.-                  josefk1954@gmail.com

Spise kirsebær med de store.

De varme, stærke farver fascinerer. Billedet - "Spise kirsebær med de store", er et billede, hvor farverne og duften på kirsebærrene næsten fornemmes. Selvfølgelig har vi da fortjent dem, hvem ellers? Olie på lærred: 50x50 cm.

                             SOLGT                                         josefk1954@gmail.com  

Sommermorgen i Seden Havn, Odense Fjord

                                      "Sommermorgen i Seden Havn" - er et lille billede:
                                                         Olie på lærred: 24x30 cm.
                                                    Oprindeligt malet - in situ i 1979!
             
                                                                      1979/ 2012

Det blev først endeligt færdigt i 2012, da jeg yderligere blev inspireret af vores dejlige barnebarn, Freya på 4 år.Den lille motorbåd, som oprindeligt var malet, fik nu et nysgerrigt og skælmsk blik.
Og den blev på stedet døbt Freya.                    
                                                                   Privateje.

Flower-Power

Et lille billede - olie på lærred: 30x40 cm, 2012. Billedet er malet til duften af skønne blomster i juli-august 2012.                  

                                                                      SOLGT!

søndag den 7. oktober 2012

Dagmåne over efterårsskov.

Billedet "Dagmåne over efterårsskov" afspejler en smule af min glæde og kærlighed til vores store naboland, Sverige. Her er vi så heldige at være medejere af et lille hus i det sydsvenske højland i Västergötland. Uendelige skovstrækninger, vandløb, himmel og stilhed er kendetegnende og er noget af det vi sætter meget pris på.    

 Olie på lærred: 50x50 cm. 2012.     

  Kan. købes. Pris: 1700.-           josefk1954@gmail.com

  

Rød måne over Rubjerg Fyr.

Billedet "Rød måne over Rubjerg Fyr" er det andet af en serie af billeder af fyrtårne. For mig repræsenterer fyrtårnet sikkerhed, stabilitet, styrke, kontrol, ensomhed og menneskeskabt potens. At det så omgives af en total formørket måne med Nordlys, gør ikke oplevelsen mindre.

Olie på lærred: 30x90 cm.   2012.                       Solgt                                    josefk1954@gmail.com

                                                                  

Sommernattens rigdom. Herkules juveler.

Et billede af en af Nordhimlens stolte sagnfigurer: Herkules. Den smukke kuglehob M13 er et af de flotte astronomiske karakteristika ved stjernebilledet, som jeg har søgt at gengive.
AstroVII.    Olie på lærred: 40x80 cm.   2012.   Kan købes.    Pris: 1750.-                josefk1954@gmail.com

                                                                         SOLGT!   
                           



Andenes Fyr i Midnatssol.

Midnatssolen fortryllende drømme- og overjordiske lys, danner rammen for billedet af Andenes fyr på Vestålen, Nordnorge. Dette smukke syn viste sig for min bror og mig i sommeren 2002, da vi sejlede ind i Andenes Havn en sommernat kl. 1.30. Et Uforglemmeligt syn, som blot forstærkedes, da vi lige havde set flere store kaskelot hvaler ud for den norske kontinentalsokkel.

                                                         Olie på lærred 30x90 cm: 2012. 


Kan købes. Pris: 1900                       Henvendelse via mail:               josefk1954@gmail.com 
 

Måne med Mars, Venus, Jupiter og Neptun. Astro VI.


I løbet af vinteren 2011-2012 kunne jeg tilsyneladende ikke få malet nok astronomisk funderede billeder. Det viste billede - Måne med Mars, Venus, Jupiter og Neptun - er et bevis på dette. En sjælden konstellation/ gruppering af planeter og stjerner i stjernebillederne Skorpionen og vandmanden i midten af 1980érne, er tolkningen af min oplevelse. Olie på lærred: 50x50 cm. 2012.  Kan købes. Pris: 1500.-
josefk1954@gmail.com 

Grøftekantsbetragtninger med Ildkugle.

Billedet er inspireret af en selvoplevet begivenhed - ca 2007.  På en tur hjem oplevede min kone og jeg en rigtig ildkugle over Rold Skov/ Arden by. I modsætning til et stjerneskud, der typisk kan ses i brøkdele af et sekund, varede ildkuglens tilstedeværelse på himlen adskillige sekunder. Sådan oplevedes det i hvert fald.  Og den eksploderede i et sandt farveorgie. Måske "once in a lifetime experience", men vi så det, og var betagede og ydmyge over at være tilskuere til naturens mangfoldighed. Olie på lærred: 50x50 cm.   2012      Kan købes. Pris:  1500.-      josefk1954@gmail.com              

Dansen med Polaris.

Billedet "Dansen med Polaris" - Astro IV er, med slet skjult reference til filmtitlen - Dansen med Regitze",  begge billeder på permanente fixpunkter. Den Nordlige stjernehimmels " fixpunkt Nordstjernen/ Polaris, som er en del af stjernebilledet "Lille Bjørn", og hvor Karlsvognens bagende peger direkte op mod Himmelens Nordpol. Og  - det kvindelige centrum - Regitze, som den skabende, samlende og livgivende kraft. Olie på lærred- 30x40 cm. 2012.   Kan købes. Pris: 1200.-                                 josefk1954@gmail.com

Universets Urhavs Uendelige Kvindelighed

Billedet " Universets Urhavs Uendelige Kvindelighed" - Astro III, er min uhildede hyldest til det kvindelige i skabelsen. Som et blidt bølgende hav, hvor elementerne samles og forgår ... fra alle tider til alle tider ...
Olie på lærred: 60x60 cm.Malet 2012. Solgt.

Nymåne i Orions favn

Billedet " Nymåne i Orions favn". Astro inspireret billede II. Det stolte og smukke vinterstjernebillede danner her baggrund i min betagelse af og hyldest til det uendelige. Olie på lærred: 30x90 cm. 2012.
josefk1954@gmail.com     

                                                                         SOLGT! 

Før stormen. Uvejr i anmarch.

Billedet " Før stormen. Uvejr i anmarch" er malet under inspiration af de altid bevægelige himle. Der er aldrig to, der er ens. Altid i bevægelse - på en gang mild og lokkende, det næste øjeblik voldsom og truende. Olie på lærred: 50x50 cm.  Kan købes. Pris: 1000.-   josefk1954@gmail.com

Mars i Sommertrekant

Billedet "Mars i Sommertrekant" er et astronomisk inspireret og malet efter himmelens geografi i en stjernerig del af Mælkevejen. Fuldt synlig på vores breddegrader og trekanten indeholder bl.a Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i Ørnen. Disse 3 klare hovedstjerner udgør en retvinklet trekant, som står i zenith/ direkte over vores hoveder midt om sommeren, - deraf navnet "Sommertrekanten." Krigsguden Mars i Sommertrekant kan måske læses på flere underfundige måder. Prøv selv - der er intet op eller ned på billedet. Privateje.@   josefk1954@gmail.com

Venetianske formdrømme. Watermusic.


                               Billedet "Venetianske formdrømme. Watermusic",
      Det er bl.a. malet under inspiration af G.F.Händel`s vidunderligt smukke og helstøbte        musik af samme navn. Jeg spillede det majestætiske stykke meget i de mørke  
                                  vintermåneder 2011-2012. Det løftede det hele!  
        
                                                             Olie på lærred: 60x60 cm.                     

                                                                               SOLGT! 

     josefk1954@gmail.com

Jordskin & Himmelfisk



Billedet "Jordskin & Himmelfisk" startede jeg oprindeligt i 1981-1982 under indtryk af min ældste søn Jakobs glæde og interesse i drager og fabeldyr. Han var 4 - 5 år, så han kunne levende forestille sig, hvordan et sådant, venligsindet væsen kunne se ud. Det kunne jeg også. Olie på lærred: 40x48 cm.  1981-1982/2011-2012.  Kan købes.        Pris: 1200.-        josefk1954@gmail.com