mandag den 19. august 2013

Udstillingsplakat. Josefks Fernisering 31.8.2013


                                   Det vil glæde mig at se Jer til min fernisering lørdag 31.august 2013

                                                Josef Kowalski  -   josefk   -   josefks malerier






søndag den 4. august 2013

Josefk - Mit kunstner Manifest



   Josef Kowalski – Josefk – Josefks malerier



  

  ”..Nogen måtte have rost Josef K, thi uden at han vidste at have gjort noget godt, blev han en morgen sat fri.”



Det berømte citat, om Josef K i Franz Kafkas roman ”Processen” fra 1925, - her anvendt med modsat fortegn, er for mig, - i kunsten som i livet, - en vigtig ledetråd. Jeg tror, at fællesskab, glæde og ligeværdigt samvær, medvirker til at frigøre os fra frygt, afmagt, håbløshed og uvished, følelser, som netop karakteriserer hovedpersonen Josef K. = mennesket uden drømme, historie og utopier.

Jeg vil bidrage til glædens frigørelse med fabulerende farvestrålende malerier, malet med glade stærke farver og naivistisk nysgerrighed. Mit udgangspunkt er ofte mine nærmeste  omgivelser, den nærliggende natur eller byens rum. Naturen er – billederne bliver til som svar. Jeg starter med et bestemt tema eller motiv, som jeg har til hensigt at male. Jeg oplever mange gange, at ”Processen” er så dynamisk, at den ”bestemmer /overtager” det oprindeligt planlagte.

Der sniger sig koloristiske, kubistiske, naturalistisk naivistiske og andre – isme strøg ind i mine malerier, måske endda også lidt surrealistiske? Det er een set virkelighed, jeg fortolker og maler videre på, men er det nu den eneste?  Der gemmer sig sikkert noget andet bag næste hjørne?  Et dejligt menneske, en lysende sol, en romantisk måne, en sommer varm - eller en vinterkold sten, et lysende fyrtårn, stille musik,  blomsterdufte, smukke og uendelige stjernehimles vidder, som er gemt til os!

Jeg er autodidakt maler, men er altid blevet inspireret af møder med spændende mennesker, livskunstnere, steder, farver og former. Jeg genoptog maleriet i 2011 efter mange års pause. Jeg var på dette tidspunkt ”bristefærdig” af ideer, motiver, farver, lærreder, der bare ventede på at blive brugt. Jeg maler i olie, da jeg så kan male ”vådt i vådt” og løbende arbejde med billederne. 

Farver, former og Lyset betegner liv. Det eventyrligt forestillede, det mulige, det hørte, det sansede, det tænkte og det naturstridigt umulige, er alle ingredienser i mine malerier. De er for mig en stræben efter harmoni, skønhed og utopier. Fantasien og forventningens glæde i alle prismens facetter og farver. Og maleglæden er universel.
                                                                                                                                                                                        

                                                                                                                                                                    4.8.2013  Josefk1954@gmail.com

                                                                                                      
                                                                                                               
          

                 
                        

                                                                                                                                                                                      


LYS KILDER - INSPIRATION.




         





 




 

           








      









   

fredag den 2. august 2013

FERNISERING. Lørdag 31.august 2013 kl.11.00 - 12.30 i Kulturhuset i Arden

Kommende arrangementer

Lørdag den 31. august 2013 - Lørdag den 14. september 2013

Udstillinger

Josef Kowalski udstiller malerier
Josef Kowalski´s udgangspunkt er det naturalistisk inspirerede landskabsmaleri. Han kan planlægge et billede, have et bestemt tema eller motiv, men gang på gang oplever han, at Tilblivelsen/ Processen er så dynamisk, at den ”overtager” det oprindeligt planlagte. Der kan snige sig naivistiske, pointillistiske og drømmende betragtninger ind i hans malerier, måske endda lidt surrealistiske.

Kulturhuset i Arden
Fernisering lørdag den 31. august kl. 11.00 - 12.30
Pris: Gratis