fredag den 24. august 2018

"JOMFRUEN - VIRGO." 24.8.- 23.9. ZODIAK 3.0

                                                             JOMFRUEN - VIRGO.
                                                                Dyrekredsens 6. tegn
                                                       


             JOMFRUEN -  VIRGO: 24.8. -23.9.
ASTRONOMISK:
Ved vintersolhverv (21.12. -22.12.) står Solen op i Jomfruen, Dyrekredsens sjette tegn. Bortset fra Spica, som er den klareste stjerne, er det en mere utydelig gruppering. En figur af en pige, nogle gange afbildet med vinger og med modne aks og blomster i hænderne, ligger langs himlens ækvator. Den klare stjerne Spica befinder sig 2 o syd for Ekliptika og er let at finde på den nordlige himmels forårs- og sommeraftener ved at føre en tænkt linje gennem vognstangen i Karlsvognen og trække den sydpå gennem Acturus i stjernebilledet Kusken. Stjernebilledet Jomfruen indeholder et stort antal fjerne galakser, Virgohoben. Her er samlet mere end 300 galakser, hvoraf 30 kan ses med en mellemstor kikkert. Spica kulminerer i syd den 15.april.
MYTOLOGISK:
Store dele af beretningerne om Jomfruen stammer fra den assyriske og babylonske kultur. Stjernetegnet er altid blevet betragtet som kvindeligt og har været forbundet med modsætningen mellem frugtbarhed og renhed. Der er også forbindelse til den saksiske frugtbarheds- og forårsgudinde Eostre, hvis fest menes at være en hedensk forløber for den kristne påske. Påsken falder på den årstid, hvor Jomfruen og Spica træder tydeligst frem på aftenhimlen.
ASTROLOGISK:
Mennesker født i Jomfruens tegn er praktiske, ærlige og præcise mennesker, der kan klare sig overalt. Jomfru mennesker foretrækker den gyldne middelvej, og de kan derfor godt virke lidt gammelkloge. De afskyr det overdrevne. Gode bankfolk, tømrere og lærere. De er altid hjælpsomme, men også beskedne og lidt generte.  Merkur er Jomfruens planet, kviksølv er dens metal og dens ædelsten er den grønne Peridot. Farven er ligeledes mørkegrøn. Jomfru mennesker værdsætter orden og regelmæssighed og de afskyr kritik. Tarmene er deres kropsligt svage punkt                                  
                                                                                                                                                      Josef Kowalski                                   www.josefkdk.blogspot.com                            josefk.dk©                           24.8.2018
Solgt!