torsdag den 27. december 2012

DE 12. VANDMANDEN-AQUARIUS. De astrologiske og astronomiske Dyrekredstegn. Zodiak.

VANDMANDEN - AQUARIUS.






Olie på lærred: 20x20 cm. 2012. Privateje.

NB: For lignende eller andre kunstneriske fortolkninger af astrologiske eller astronomiske billeder, kontakt mig venligst via min mail:  josefk1954@gmail.com




     VANDMANDEN – AQUARIUS. 21.1 – 18.2.




Astronomisk: Stjernebilledet Vandmanden er synligt fra 65 grader Nord – 86 grader syd. Vandmanden er det stjernebillede, der på efterårsaftener stiger op over horisonten. Dets stjerner er ikke særlig klare. Stjernebilledet rummer bl.a. Helixtågen, som er den planetariske tåge, der ligger nærmest Jorden.


Mytologisk forestiller Vandmanden/ Vandbæreren en mand, der bærer en krukke, hvorfra der strømmer vand ned i munden på en stor fisk. Det er også billedet på Zeus´mundskænk, Ganymedes.

Astrologisk: Tegnet for fordomsfri og ukonventionel tænkning. Konsekvent at være på tværs kræver styrke, men Vandmanden er udstyret med en charme, der er lige så uforklarlig som så meget andet ved den. Den er spontan og tro mod sin egen natur. Mennesker født under dette tegn elsker deres frihed. De er meget selskabeligt anlagte og har ofte skuespillerevner. De er vellidte, bl.a. fordi de også forstår at indrette sig. De har ofte med undervisning og bøger at gøre, men gør også god fyldest som opfindere og detektiver.

Vandmanden VED og selvfølgelig skal du altid tro på, hvad en Vandmand er sikker på han ved. For Vandmanden VED stort set alt. Næsten!

Planeten er Uranus og Saturn. Uranus er Individualitetens og uafhængighedens Planet. Uranus drejer ikke om sig selv, den ruller! Den tager ikke samfundets normer for gode varer, hvis de ikke stemmer med dens egen vurdering. Den sætter spørgsmålstegn ved det vedtagne.
Vandmandens ædelsten er Ametysten, dens farve Violet. En af dens væsentligste dyder er Altruisme. De afskyr Anarki. Benene er deres legemligt svage punkt.





                                                                                                                                                                     www.josefkdk.blogspot.com      14.12.2012

 



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar