Rubjerg fyr blev bygget i årene 1899 - 1900 og blev taget i brug første gang d. 27.12.1900. På daværende tidspunkt lå det 200 meter fra kystlinjen og godt 60 m.o.h. Dette ændredes dog hurtigt pga. vestenvind og erosion. Allerede den 1.8.1968 måtte man slukke fyret, da sandet dækkede for lyset. Da fyret var fuldt funktionsdygtigt, kunne lyset ses 42 km ude over havet.
I 1980 etableredes et sandflugts museum, men det måtte allerede opgives i 2002, da sandet havde lukket Sandflugtsmuseet.
I 2016 gennemførte Realdania og Naturstyrelsen det projekt, som ses i fyret i dag. Her opsattes en smedejernstrappe og øverst oppe en prisme eller kaleidoskop, som nu belyser fyrets indre del.
Imponerende arkitektonisk tænkt i Vendsyssels barske og flotte natur.
De foreløbigt sidste planer går ud på at redde fyret fra at styrte i havet. I 2019 - 2020 er det planen, at et entreprenørfirma skal "flytte" fyret ca 100 meter ind i landet.
Forhåbentligt kan dette projekt gennemføres, så et unikt turist trækplaster i Nordjylland kan leve lidt længere!
Olie på lærred: 40 x 60 cm. josefk.dk (c), 2019
www.josefkdk.blogspot.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar