mandag den 24. september 2018

"VÆGTEN - LIBRA". 24.9. - 23.10. ZODIAK 3.0

                                                             "VÆGTEN - LIBRA".
                                                              Dyrekredsens 7. tegn
                                                                                                                                                   


 VÆGTEN – LIBRA:  24.9. – 23.10.


ASTRONOMISK: Stjernebilledet Vægten er det syvende tegn i Dyrekredsen. Det består kun af få stjerner. Det ligger mellem Jomfruen i vest og Skorpionen i øst. Det kan lettest findes ud fra Skorpionen, nogle få grader nord for en linje mellem hovedstjernen Spica i Jomfruen og hovedstjernen Antares i Skorpionen. Vægten var tidligere en del af Skorpionen, men blev i romertiden indført i rækken af Dyrekredsens tegn for at forherlige Julius Cæsar. Han havde gjort sig fortjent ved at reformere den romerske kalender og blev æret for sin legendariske retfærdighed. Vægten kulminerer i begyndelsen af maj og er synlig overalt på Jorden undtagen ved Arktis.


MYTOLOGISK: De gamle grækere kendte billedet af Vægten, men det var først de senere romerske digtere, der omtalte stjernebilledet Vægten, som en adskilt del af Skorpionen. Vægten symboliserer også de lige lange dage og nætter ved efterårsjævndøgn. For to årtusinder siden bevægede Solen sig ind i Vægtens tegn som markeringen af efterårsjævndøgn. Fra romerske astrologer kom ideen om, at det er retfærdighedens vægt, der holdes af Astraia, retfærdighedens gudinde.


ASTROLOGISK: Mennesker født i Vægtens tegn har en skarp dømmekraft og retfærdighedssans. De kan også være forsonende og udglattende. De elsker fred og foragter alt råt og brutalt. De er charmerende, taler godt for sig, er modige og skønhedselskende. De egner sig som sagførere, politkere og diplomater og har også anlæg for kunst og videnskab. Planeten er Venus, kobber er Vægtens metal og rosa beryl er deres ædelsten. Rosa er ligeledes deres farve. Vægten besidder en stor samfundsforståelse og de foragter dilettantisme. Nyrerne er deres kropligt svage organ.


Josef Kowalski        www.josefdk.blogspot.com           josefk.dk(c),2018               24.9.2018  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar