mandag den 23. juli 2018

"LØVEN - LEO". 23.7. - 23.8. ZODIAK 3.0



Stjernetegnet er det femte tegn i Dyrekredsens tolv tegn.
Oliemaleri på lærred:  20 x 20 cm.



                       LØVEN - LEO:  23.7. – 23.8.


ASTRONOMISK:

Stjernebilledet Løven er det femte stjernebillede i Dyrekredsen og nok den lettest genkendelige figur. En knælende løve, der vender mod vest. Løvens tydelige hoved er formet som et omvendt spørgsmålstegn af stjerner, der udgår fra hovedstjernen Regulus. Løven ligger nordvest for Jomfruen og syd for de letgenkendelige stjerner i Karlsvognen (Store Bjørn). Løvens midnatskulmination er omkring 1.marts. Regulus - hovedstjernen, blev, ifølge Plinius den ældre, kaldt ”Stella Regina”, fordi den ligger meget tæt på Ekliptika. Her forekommer der ofte okultationer med planeterne eller Månen.

MYTOLOGISK:

Stjernebilledet Løven er blevet identificeret med Solen siden de første civilisationer i Mesopotamien. Egypterne forbandt Løven med den heliakiske opgang af himlens klareste stjerne, Sirius. Solen i Løvens tegn og Sirius’ første opstigning i midten af juli måned, efter flere måneders fravær, varslede nemlig Nilens årlige oversvømmelser, der var og stadig er livsvigtige for floddalens frugtbarhed og dermed for livet og velfærden i Egypten. I Herakles´(Hercules´) 12 arbejder bliver Løven identificeret med den nemeiske løve, hvis skind ikke kunne gennemtrænges af sten eller metal. Herakles skulle flå pelsen af denne frygtelige løve. Han sejrede og brugte derefter løvehuden som et uigennemtrængeligt skjold og løvens hoved som hjelm i sine efterfølgende arbejder.

ASTROLOGISK:

En glad Løve er hjem og tryghed for alle. Mennesker født i Løvens tegn er frejdige, opfarende, ridderlige og sandhedskærlige. De sætter stor pris på god omtale, mener selv altid at have ret og de elsker pomp og pragt. De vil gerne have bifald, men de er sjældent smålige. Solen er Løvens planet. Guldet er dens metal og diamanter er Løvens ædelsten. Farven er gyldengul. Løvens dyd er organisationstalent og dens svaghed er autoritetstro. Hjertet er Løvens kropsligt svage punkt.


Josef Kowalski                               www.josefkdk.blogspot.com                        josefk.dk©                                 23.7.2018

         Solgt!

         



Ingen kommentarer:

Send en kommentar