THOR OG ELLE.
KAMP OG FLUGT.
Guden Thor var en populær krigsgud og dæmon bekæmper. Thor forsvarede Asgård og Midgård mod Kaos, Jætterne og Midgårdsormen.
Thor havde et hidsigt gemyt og var derfor let at provokere. Guden Loke, som kendte og gentagne gange udfordrede Thor, vidste nøjagtig, hvordan han kunne hidse ham op!
Engang besøgte Thor Udgårdsloke. Loke udfordrede Thor ved at sige, at alle i hans bolig var meget bedre end alle andre. Det skulle man ikke sige til Thor! Han tog mod udfordringen ......
Loke sagde, at en af hans folk kunne spise hurtigere end nogen anden! Lue vinder over Thor... ( Ilden )
Menneskebarnet Tjalfe løb om kap med Hu. Hu vinder .... (Tanken)
Thor ville nu tømme et gevaldigt drikkebæger i et drag! Thor tabte! .. (Det var det uudtømmelige Verdenshav)!
Thor blev nu rasende og ville have endnu en opgave. Han skulle derfor løfte gårdens gamle kat. Thor tabte igen! .... (Midgårdsormen)
Thor var nu så fnysende vred, at han ville brydes med en af Udgårdsmændene. Det fik han ikke lov til. I stedet skulle han kæmpe med Lokes gamle mor "ELLE". Thor tabte ! Den gamle kone - "ELLE" - var ikke Lokes mor. Men ALDERDOMMEN.
Og mod den kæmper alle forgæves, uanset hvor stærke de er.
Mange af mine ideer til kunstnerisk udfoldelse, får jeg fra min viden og kendskab til astronomi, Biblen, min historiske viden, faktuel- og skønlitteratur. Og selvfølgelig "står jeg også på skuldrene" af tidligere kunstnere.
ALLIGEVEL! - Det er kun min fortolkning, jeg udtrykker.
Læs eventuelt selv videre i disse inspirerende fortællinger fra Nordisk Mytologi! Oldtidens Guder indeholder alle menneskelige dyder og laster. Det er som om, der bliver holdt et spejl op for os. Vi kan genkende os selv i Gudernes gøren og laden.
Og de samme menneskelige karaktertræk gør sig også gældende for de græske og romerske guder.
"Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytologi", København, 2006, - "Fabeldyr og Sagnfolk", København, 1967, " Græske Guder og Helte", København, 1971 i mange senere udgaver. Og listen kan fortsætte! .....
www.josefkdk.blogspot.com Josef Kowalski josefk.dk(C), 2025
,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar