I SKORPIONENS TID!
Prolog til en række nyfortolkninger af i alt 12 malerier,
Skorpionen er et stort og smukt stjernebilledet på den sydlige halvkugle.
Hovedstjernen Antares, som på maleriet er skorpionens hjerte, er synlig mod syd
lavt på himmelen i maj - juli måned. Her i Danmark kan vi se Antares.
Det er min tredie fortolkning af de astronomiske og astrologiske dyrekredstegn - 12 i alt,
i den bane. som kaldes ekliptika.
Solen, Månen og planeterne har en tilsyneladende bevægelse langs ekliptika,
når vi ser det fra Jorden.
Dermed passerer Solen gennem de tolv Dyrekredstegn i løbet af et år.
Solen er i Skorpionens stjernebillede fra 24.10. - 22.11.
SKORPIONEN – SCORPIO: 24.10. –
22.11.
ASTRONOMISK:
Skorpionen
er det ottende stjernebillede i Dyrekredsen. Det er et markant, smukt og
tydeligt stjernebillede, som ligner en liggende skorpion. Det er, desværre for
os i det høje nord, kun fuldt synligt fra 44 o Nord og helt ned til 90 o Syd.
Antares, hovedstjernen i Skorpionen, er en rød kæmpe med en diameter 400 x
Solens diameter! Antares er synlig lavt i sydøst – sydlig retning i de lyse
sommeraftener. Skorpionen og dermed Antares kulminerer ved midnat i juni måned.
På grund af sin placering tæt ved Mælkevejens centrum er Skorpionen et eldorado
af stjernehobe og galakser. Fra ækvator og på den sydlige halvkugle er Skorpionen
et storslået syn.
MYTOLOGISK:
Skorpionen
har altid haft et lidt uheldsvangert renommé. I nogle græske myter kommanderede
jordgudinden Gaia Skorpionen til at stikke Orion. Han blev siden genoplivet af
lægeguden Æskulap. På den roterende himmelhvælving dør Orion i vest, når
Skorpionen står op i øst. Orions efterfølgende opståen i øst, når efteråret
indtræder, er hans genoplivning. Når Orion påny stiger i øst, synker Skorpionen
ned, knust og mast i støvet af Slangebæreren (Ophiuchus).
ASTROLOGISK:
Mennesker
født i Skorpionens tegn har et fyrigt og lidenskabeligt temperament. De er
seje, kamplystne og ærgerrige med lyst til at herske. De giver ikke op og de
pynter ikke på en sag. De er varmhjertede, og de glemmer sjældent uret begået
mod dem. De kan blive udmærkede forskere, teknikere og soldater. I kunsten er
det især sang og musik, som de tiltrækkes af. Skorpionens planeter er Mars og
Pluto, krigens og underverdenens guder. De symboliserer stridslyst, oprydning
og evnen til kollektiv forståelse. Ædelstenen er den røde granat, farven er rød
og metallet er jern. Skorpionens vigtigste dyd er vedholdenhed og de er noget
uforsonlige. Underlivet er Skorpion menneskets svage punkt.
NB: Se også tidligere fortolkinger fra 2013 - på min BLOG:
www.josefkdk.blogspot.com
Olie på lærred 20 x 20 cm
josefk.dk (c)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar