fredag den 22. december 2017

"STENBUKKEN - CAPRICORNUS. 22.12 -20.1. ZODIAK 3.0"






 
                   Olie på lærred.  20 x 20 cm. 2017.    josefk.dk(@)     www.josefkdk.blogspot.com     

 
   

STENBUKKEN–CAPRICORNUS: 22.12. – 20.1.

ASTRONOMISK: Stenbukken, der er det tiende og mindste stjernebillede i dyrekredsen, er dannet af stjerner af tredje og fjerde størrelsesklasse øst for Skytten. Dets midnatskulmination, dvs. hvor det står i syd, er i begyndelsen af august, men de lyse nætter og de forholdsvis svage stjerner gør det uanseeligt om sommeren på vores nordlige breddegrader. Det kan findes vha. en linje fra Vega(A) i Lyren, hen over Mælkevejen, gennem Altair(A) i Ørnen til Algedi(A) og Dabih(B) stjernerne i Stenbukkens horn.

MYTOLOGISK: Stenbukken er i den græske mytologi en afbildning af guden Pan i en situation under gudernes kamp med titanguden Rhea og havuhyret Typhon. Pan udmærkede sig, da Rhea ville udslette de olympiske guder. Da uhyret nærmede sig, sprang Pan i en flod og prøvede at forvandle sig til en fisk for at undslippe. Forvandlingen lykkedes imidlertid kun halvt. Da han havde kæmpet sig tilbage på land, havde Typhon revet lemmerne af den øverste gud, Zeus. Pan udstødte et gennemtrængende skrig, der var langt nok til at lade den rappe Hermes (Merkur) hente Zeus’ lemmer. Sammen føjede Pan og Hermes Zeus sammen igen. Pan, som nu var en satyr-fisk, blev belønnet af Zeus, som derfor placerede ham på himlen. Dengang som nu er Solen i Stenbukken tegn det tidspunkt på året, hvor Solen står lavest og længst syd for ækvator – december solhverv.

ASTROLOGISK: Praktiske, alvorlige viljesmennesker, sparsommelige, flittige, grundige, samvittighedsfulde og planlæggende på lang sigt. De er seje, holder længe ud og arbejder sig støt frem mod de mål, de sætter sig. De er gode som embedsmænd, lærere og teknikere. Deres planet er Saturn, metallet er bly, ædelsten er onyx, farven er sort og lørdag er deres dag. Legemlige svagheder er ofte knæ. Generelt er det Stenbukkens ihærdighed og måske, en lettere menneskeskyhed, som vi bemærker. 

Josef Kowalski                                         josefkdk(@)                                    www.josefkdk.blogspot.com                                22.12.2017
                               

fredag den 1. december 2017

"SKYTTEN - SAGITTARIUS. 23.11.- 21.12. ZODIAK 3.0"


                                            SKYTTEN - SAGITTARIUS.  23.11. - 21.12.                                                                                                                                                                                                    

            SKYTTEN – SAGITTARIUS:  23.11. – 21.12.
 
ASTRONOMISK:
Det niende stjernebillede i Dyrekredsen er Skytten. Tegnet forestiller en kentaur, halvt hest, halvt menneske. Stjernebilledet er prominent på den sydlige himmel, og det kulminerer ved midnat i juni og juli. Set fra Danmark ligger Skytten langt mod syd og er knap synlig i de lange lyse sommeraftener. Går rejsen sydpå, vil der snart åbenbares en rigdom af stjerner, tåger og galakser. Den ene side af Skytten svarer til vores Mælkevejs centrum. Her er bl.a. de kendte gaståger synlige, som (M 20) Trifidtågen, (M 8) Lagoon tågen og Omega tågen (M17). Solen befinder sig i dette stjernetegn ved Vintersolhverv 21.12. -22.12. 
MYTOLOGISK:
I gamle himmelatlas fremstilles Skytten som en kentaur med en spændt bue. I den græske og siden i den romerske mytologi er der sket en sammenblanding af de mange myter om kentaurer.  Den mest populære fortælling handler om, hvordan kentauren Chiron blev såret, da han ilede sin ven Herakles (Hercules) til undsætning i dennes kamp mod de andre kentaurer. Chiron blev ved et uheld ramt i knæet af en pil, som Herakles afskød. Chirons sår ville ikke heles, og da han var udødelig, var han således dømt til at pines i al evighed. Chiron blev dog udfriet, da han opgav sin udødelighed for at hjælpe ildens gud, Prometheus.
ASTROLOGISK:
Skytte mennesker er optimister. De forsøger hele tiden at udvide deres horisont og muligheder. De er arbejdssomme mennesker og de elsker frihed. De er muntre og selskabeligt anlagte og de er dyrevenner. De har ofte heldet med sig og har stor sans for eventyr og tilværelsens mangfoldighed. Planeten er Jupiter, som symboliserer lov og orden. Metallet er tin og ædelstenen er purpur ametyst. Den foretrukne farve er også purpur – lilla. Skyttens dyd er dens godhed og dens last er forfængeligheden. Flyvere, sangere og skuespillere er stillinger der kræver fantasi og indlevelse. Ben og lår er Skyttens kropsligt svage punkter.
 
Josef Kowalski                                                 www.josefkdk.blogspot.com                josefk.dk©                               17.1.2018              





Min ny serie malerier af de astrologiske og astronomiske stjernetegn 
præsenteres her. 

Olie på lærred: 20 x 20 cm
josefk.dk(c), 2017
www.josefkdk.blogspot.com

søndag den 19. november 2017

"SKORPIONEN - SCORPIUS". 24.10. - 22.11. ZODIAC 3.0"



I SKORPIONENS TID!

Prolog til en række nyfortolkninger af i alt 12 malerier,

Skorpionen er et stort og smukt stjernebilledet på den sydlige halvkugle.
Hovedstjernen Antares, som på maleriet er skorpionens hjerte, er synlig mod syd
 lavt på himmelen i maj - juli måned. Her i Danmark kan vi se Antares.

Det er min tredie fortolkning af de astronomiske og astrologiske dyrekredstegn - 12 i alt,
i den bane. som kaldes ekliptika.

Solen, Månen og planeterne har en tilsyneladende bevægelse langs ekliptika,
når vi ser det fra Jorden.
Dermed passerer Solen gennem de tolv Dyrekredstegn i løbet af et år.

Solen er i Skorpionens stjernebillede fra 24.10. - 22.11.




 
 
           SKORPIONEN – SCORPIO: 24.10. – 22.11.
 
ASTRONOMISK:
Skorpionen er det ottende stjernebillede i Dyrekredsen. Det er et markant, smukt og tydeligt stjernebillede, som ligner en liggende skorpion. Det er, desværre for os i det høje nord, kun fuldt synligt fra 44 o Nord og helt ned til 90 o Syd. Antares, hovedstjernen i Skorpionen, er en rød kæmpe med en diameter 400 x Solens diameter! Antares er synlig lavt i sydøst – sydlig retning i de lyse sommeraftener. Skorpionen og dermed Antares kulminerer ved midnat i juni måned. På grund af sin placering tæt ved Mælkevejens centrum er Skorpionen et eldorado af stjernehobe og galakser. Fra ækvator og på den sydlige halvkugle er Skorpionen et storslået syn.
 
MYTOLOGISK:
Skorpionen har altid haft et lidt uheldsvangert renommé. I nogle græske myter kommanderede jordgudinden Gaia Skorpionen til at stikke Orion. Han blev siden genoplivet af lægeguden Æskulap. På den roterende himmelhvælving dør Orion i vest, når Skorpionen står op i øst. Orions efterfølgende opståen i øst, når efteråret indtræder, er hans genoplivning. Når Orion påny stiger i øst, synker Skorpionen ned, knust og mast i støvet af Slangebæreren (Ophiuchus).
 
ASTROLOGISK:
Mennesker født i Skorpionens tegn har et fyrigt og lidenskabeligt temperament. De er seje, kamplystne og ærgerrige med lyst til at herske. De giver ikke op og de pynter ikke på en sag. De er varmhjertede, og de glemmer sjældent uret begået mod dem. De kan blive udmærkede forskere, teknikere og soldater. I kunsten er det især sang og musik, som de tiltrækkes af. Skorpionens planeter er Mars og Pluto, krigens og underverdenens guder. De symboliserer stridslyst, oprydning og evnen til kollektiv forståelse. Ædelstenen er den røde granat, farven er rød og metallet er jern. Skorpionens vigtigste dyd er vedholdenhed og de er noget uforsonlige. Underlivet er Skorpion menneskets svage punkt.
Josef Kowalski                                 www.josefkdk.blogspot.com                          josefk.dk©                                    16.1.2018

NB: Se også tidligere fortolkinger fra 2013 - på min BLOG:
www.josefkdk.blogspot.com


Olie på lærred 20 x 20 cm
josefk.dk (c)





tirsdag den 10. oktober 2017

"PÅ KANTEN. - ON THE EDGE."

Skagerak "æder" sig hele tiden nærmere ind på Rubjerg Knude Fyrtårn.

Fyret blev bygget i 1899 og taget i brug i år 1900.
Dengang lå det bekvemt inde i landet og dets kraftige lys kunne ses hele 42 km ude.

Havets ubønhørlighed, erosion og  sandfygning, rykker den endelige kant nærmere!
.            I løbet af en nær overskuelig fremtid,               måske allerede i 2020
vil dette markante vartegn styrte i havet.

"Havet giver - og havet tager".

Og her ved Jyllands nordvestlige hjørne, ved Lønstrup og Nr. Lyngby Strand, et af Danmarks mange "kantområder!" er dette evige 
erosions- og vinddrama så synligt og tydeligt, som kun få andre steder i Danmark.
Et udkantsdrama!


Olie på lærred: 95 x 100 cm.

Udstilles okt. -nov.2017 på Arden gamle Station.

josefk.dk(C)    


Pris 5000.- dk/kr.



Detalje fra maleriet.

josefk.dk(C)


tirsdag den 19. september 2017

Velkommen til min udstilling: Arden Gamle Station fra 1.10.- 30.11.2017.


Jeg håber, at I har lyst til at besøge min udstilling i perioden 1.10. - 30.11.2017 
Her vil jeg udstille et mindre antal oliemalerier.
NB: Der vil også være mulighed for at købe et maleri til en fornuftig pris! 

KunstCafeen på - Arden Gamle Station,
Jernbanegade 6, 9510 Arden. 
www.ardenglstation.dk / Tlf. +45 40965280

Åbent torsdage fra kl.14.00 - 21.00 & fredage kl. 12.00 - 18.00.









tirsdag den 5. september 2017

"Føroyar X. Bøur, Vágar. Færøerne. En diset morgen. The Farao Island. A misty morning."

                                                                                                                                                                                                 

                                                                             62 o Nord.
                                                                          Det færøske Lys.

                            En diset sommermorgen ved Bøur på Vágar efterfulgtes af regnbyger.
                             Trolderiet blev ikke opløst. Det blev bare erstattet af solfyldt regn.
                                                          Færøsk trylleri og sommerstemninger!

                                                         Oliemaleri på lærred: 30 x 40 cm.
                                                             www.josefkdk.blogspot.com

                                                                   josefk.dk. 2017 (c)  
                                         

tirsdag den 1. august 2017

"131-UTOPIA."

                                                .
                  Olie på lærred:  46 x 56 cm. (C)josefk.dk, 2017 - www.josefkdk.blogspot.com

                                   

fredag den 7. juli 2017

"Føroyar IX. Dalur,Sandoy. Færøerne IX. Solpopgang over Dalur, Sandoy. The Farao Island. Sandoy



62 o Nord.
Det færøske lys.

             Solpgangens uendelige horisont højt over Nordatlanten ved Dalur på Sandoy er betagende.
             
                               
                                            Olie på lærred: 30 x 40 cm.  -   josefkdk.(c), 2017

                                                       (C)  www.josefkdk.blogspot.com
                                                                          SOLGT!

lørdag den 1. juli 2017

"Føroyar VIII. Skúvoy & Skúgvur. Færøerne VIII. Skúvoy & Storkjove. The Farao Island. Skúvoy"

62 o Nord.


                        En flot dagstur til øen Skúvoy i august 2016 udgør inspiration til dette maleri.
                        Og vejret, ja - det kan skifte meget hurtigt på Færøerne. Det er tydeligt her!

                                                             Olie på lærred:  30 x 30 cm.  
                                                                     (C) josefk.dk.2017.            

"Storkjove (Stercorarius skua) er en fugl i Kjovefamilien. Den er kraftigt bygget, 50 til 58 cm lang og har et vingespændvidde fra 125 til 140 cm. Yngleområderne er Island, Norge, Skotlands øer og så på Færøerne, hvorfra navnet Skua stammer. Den lever som snylter på havfugle, og af havfugle, dvs som rovfugl. Ligesom andre kjover angriber den mennesker, der kommer for tæt på i yngletiden. Vinteren tilbringer den på det åbne Atlanterhav. Storkjoven findes i mindre grad i Danmark."......

mandag den 19. juni 2017

"Føroyar VII. Vágar, Sørvágsfjørdur - Færøerne VII, Sørvágsfjørdur. The Farao Island VII."





62 o Nord

Sejlturen fra Sørvagur mod Mykines byder på mange smukke og dramatiske views.
De stejle klipper, vandfaldet og glitrende farver, set gennem vandets prismediamanter.
Færøerne i solskin.

Olie på lærred: 30 x 30 cm

josefk.dk(c)        2017



tirsdag den 6. juni 2017

"Føroyar VI. Sandoy - Skarvanes og Nakkur. - Færøerne VI. Sandoy. The Farao Island, Sandoy"

62 o Nord.

Den store ø mod syd, Sandoy, er et fantastisk sted.

   Her er, som alle steder på Færøerne, korte afstande til Atlanterhavet og de storslåede udsigter.
Fra min betragterplads så jeg, udover den uendelige himmel,
 også øerne Skuvoy, Stóra Dimun og Litla Dimun.
Umiddelbart efter dette magiske moment, kom tågen krybende op over landskabet,
og efter 5 minutter var landskabet indhyllet i tæt tåge.
Sådan er Færøerne!

De evigt omskiftelige øer i det store ocean.
Fascinerende!
  

                                                      Olie på lærred: 30 x 30 cm.
    (c)josefk.dk                              www.josefkdk.blogspot.com                     Josef Kowalski. 2017 (c)

mandag den 29. maj 2017

"Føroyar V,- Risin & Kellingin. - Færøerne V, Kæmpen og Kællingen. - The Farao Island, Eysturoy."

62 o Nord.

Længst mod nord - nordvest ud for øen Eysturoy ligger de to kendte klipper,
Risin og Kellingin - Kæmpen og Kællingen på hhv. 75 og 73 meter.

De to markante klipper er det sidste, man som sejlende på Smyril-Lines
 "Norröna" ser, når færgen sætter kursen videre mod Seydisfjordur i Island. 


"...Et sagn fortæller, at en islandsk jætte og hans kone var kommet til at bære
Færøerne til Island. Kællingen kravlede i ly af mørket op på Eidiskollur for at
lægge den på sin mands skuldre, men da hun tog fat, stod fjeldet
for fast og revnede. Kællingen forsøgte igen, men da dagen var begyndt
at gry, skyndte hun sig ned til sin mand. Netop som de var på vej hjem,
stod solen op, og parret blev forstenet."....


(fra: Turen går til Færøerne, 5.udgave, Politikens Forlag, 2008.)  



Oliemaleri i str. 30 x 40 cm.
(c)josefk.dk - Josef Kowalski 2017 - (c) www.josefkdk.blogspot.com

fredag den 19. maj 2017

Føroyar IV, Kalsoy. - Færøerne IV, Kalsoy, - The Farao Island, Kalsoy IV. - "Tåge utopi."

Maleriet "Tåge utopi" er fra min rejse på Færøerne i sommeren 2016.

Øernes vilde natur og det evigt omskiftelige atlanterhavsklima er
  en af mine inspirationskilder for livgivende drømme og fantasier.  



Maleriet er udført i oliefarver og måler 24 x 30 cm.
(C) josefk.dk - (C) www.josefkdk.blogspot.com
                                                                               







mandag den 8. maj 2017

" DE 12. TYREN - TAURUS." III.


TYREN - TAURUS.  21.4. - 21.5.


Oliemaleri på lærred.
Gave til mit barnebarn på hans 1 års fødselsdag.

Maleriet er indtil videre min tredje fortolkning af det store og dominerende billede.
For tidligere tolkninger:

josefks malerier & www.josefkdk.blogspot.com

27.12.2012, 23.1.2013 & 8.5.2017.

(C) josefk.dk



(c) josefk.dk
  




" DE 12: TYREN - TAURUS". II.





             TYREN - TAURUS. 21.4.- 21.5.         

      
            

   Oliemaleri af Dyrekredsens 2. tegn.

Olie på lærred: 20 x 20 cm

Min anden fortolkning.
Se eventuelt 1. fortolkning fra 27.12.2012 & 23.1.2013 på
www.josefkdk.blogspot.com

                                                     
                                                                      

lørdag den 29. april 2017

"Føroyar III, Bøur - Gásadalur: Færøerne III - The Farao Island III - Bøur-Gásadalur."


       Maleriet er min fortolkning af en af de betagende udsigter, som jeg mødte på Færøerne.
       En solskinsdag på Vágar med udsyn mod vest fra vejen mellem Bøur og Gásadalur.

                              
Olie på lærred: 30 x 40 cm

josefk.dk  - www.josefkdk.blogspot.com - (C) Josef Kowalski


søndag den 23. april 2017

"Føroyar II, Gásadalur, Vágar. - Færøerne II, Vágar, Gásadalur. - The Faroe Island II",Vágar.



Maleriet er fra de uindtagelige og vildsomme partier ved Gásadalur på øen Vágar, Føroyar II,
 og er fortsættelsen af en (tænkt) serie af malerier fra den storslåede færøske natur.

Jeg besøgte det smukke nordatlantiske rige sammen med min bror i juli - august 2016.

Billedet er en hyldest til det stolte land i Nordatlanten på 62 o N


Olie på lærred: 30 x 40 cm.

                     (c)Josefk.dk              Josef Kowalski 2017.       www.josefkdk.blogspot.com


onsdag den 8. marts 2017

"Snedryp - Snödrop" - "Vintergækker, erantis og krokus." - "Snowdrop, Winter aconite and Crocus".

Maleriet er udført i olie på lærred. Størrelse: 15 x 15 cm.
Fødselsdagshilsen til min elskede.


De svenske, engelske og tyske blomsternavne er mere retvisende.
Det er vinteren, der er ved at dryppe af!
Det første frydefulde tegn på forårets snarlige komme.

               Fødselsdagshilsen II.                   


                                                         


                                                 
























www.josefkdk.blogspot.co                            josefk.dk. 2017(C)                             Josef Kowalski 

søndag den 19. februar 2017

"Margrethes have - en midsommer sanseoplevelse". "Margrethes garden."


Margrethes have er, som titlen antyder, en fryd for alle sanser.

Min fortolkning af det oplevede er et lille udsnit af Margretes have på Fyn.
Jeg oplevede Margrethes magiske have midt på sommeren 2016.
Oliemaleri af mit indtryk er udført i perioden okt. 2016 - februar 2017.
  
 Maleriet er en følt og set oplevelse,  et fabelagtigt farvespil for øjnene der ser,
en fryd for lugtesansen, et utal af følelser og berørings muligheder,
 og en liflig musik for ørene med fugle og insekter, som tiltrækkes af dette eldorado.

Olie på lærred: 40 x 50 cm.
                                                                                                                                                                                                                            


Kontakt mig venligst via min mail for yderligere oplysninger:

josefk1954@gmail.com



SOLGT!
                                                                           

                                                                                                           



lørdag den 18. februar 2017

"Februarkolde birketræer" - Cold Birches, February"


Højttryk, kulde, stilhed, frost og sne,
er for mig nogle af de vigtige elementer
 jeg savner i nutidens danske vinter.

Olie på lærred: 24 x 30 cm.

                                                            
                                        Kan købes: henvendelse via mail.   josefk1954@gmail.com  

                                                              
                                                                                     

tirsdag den 14. februar 2017

"Fødselsdagshilsen - Blafrende Dannebrog" - "Birthday greeting with flapping Dannebrog"


                                           En fødselsdagshilsen. Blafrende Dannebrog.
                                                      Olie på lærred: 10 x 10 cm.

                                                                        Privatejet.
                                                                              
                                                                               

tirsdag den 10. januar 2017

"ISFRAGMENTARISKE NETVÆRK - FRAGMENTS OF ICE"



                                                 FRAGMENTER - FROSNE NETVÆRK

                                          Nej - det hele er heldigvis ikke, som det ser ud til.
                                                            Det er ikke stivfrossent.
                                                       Det kommende forår er på vej! 
                                                    Lyt nøje, og du kan høre bruddene!


                                                          Olie på lærred: 50 x 50 cm
                                                                       2016 - 2017
                                                                         Kan købes.
                                                 Kontakt via mail: josefk1954@gmail.com