Josef Kowalski – Josefk – Josefks malerier
”..Nogen måtte have rost Josef K, thi uden at
han vidste at have gjort noget godt, blev han en morgen sat fri.”
Det berømte citat, om Josef K
i Franz Kafkas roman ”Processen” fra 1925, - her anvendt med modsat
fortegn, er for mig, - i kunsten som i livet, - en vigtig ledetråd. Jeg tror,
at fællesskab, glæde og ligeværdigt samvær, medvirker til at frigøre os fra
frygt, afmagt, håbløshed og uvished, følelser, som netop karakteriserer hovedpersonen
Josef K. = mennesket uden drømme, historie og utopier.
Jeg vil bidrage til glædens
frigørelse med fabulerende farvestrålende malerier, malet med glade stærke
farver og naivistisk nysgerrighed. Mit udgangspunkt er ofte mine nærmeste omgivelser, den nærliggende natur eller byens
rum. Naturen er – billederne bliver til som svar. Jeg starter med et bestemt
tema eller motiv, som jeg har til hensigt at male. Jeg oplever mange gange, at ”Processen”
er så dynamisk, at den ”bestemmer /overtager” det oprindeligt planlagte.
Der sniger sig koloristiske, kubistiske,
naturalistisk naivistiske og andre – isme strøg ind i mine malerier, måske
endda også lidt surrealistiske? Det er een set virkelighed, jeg fortolker og
maler videre på, men er det nu den eneste? Der gemmer sig sikkert noget andet bag næste
hjørne? Et dejligt menneske, en lysende
sol, en romantisk måne, en sommer varm - eller en vinterkold sten, et lysende
fyrtårn, stille musik, blomsterdufte,
smukke og uendelige stjernehimles vidder, som er gemt til os!
Jeg er autodidakt maler, men er
altid blevet inspireret af møder med spændende mennesker, livskunstnere,
steder, farver og former. Jeg genoptog maleriet i 2011 efter mange års pause.
Jeg var på dette tidspunkt ”bristefærdig” af ideer, motiver, farver, lærreder, der
bare ventede på at blive brugt. Jeg maler i olie, da jeg så kan male ”vådt i
vådt” og løbende arbejde med billederne.
Farver, former og Lyset betegner
liv. Det eventyrligt forestillede, det mulige, det hørte, det sansede, det tænkte
og det naturstridigt umulige, er alle ingredienser i mine malerier. De er for
mig en stræben efter harmoni, skønhed og utopier. Fantasien og forventningens
glæde i alle prismens facetter og farver. Og maleglæden er universel.
4.8.2013 Josefk1954@gmail.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar