fredag den 1. marts 2013

DE 12. FISKENE - PISCES (III). Astronomisk og astrologisk fortolkning af stjernetegnets betydning og historie

FISKENE - PISCES  (III) Olie på lærred. 20x20 cm. Reserveret! 

De 12 astronomiske og astrologiske tegn i Dyrekredsen - Zodiak, finder jeg fortsat fascinerende og interessante. Mine kunstneriske udfoldelsesmuligheder er legio! Derfor kan jeg ikke lade være.

 



            
                FISKENE – PISCES. 19.2 – 20.3.




Astronomisk: En af fiskene befinder sig i nærheden af stjernen Mirach i stjernebilledet Andromeda, den anden ses under firkanten i stjernebilledet Pegasus. Astronomisk er billedet synligt fra 83 - 56 grader Nord. Stjernebilledet forestiller to fisk der er bundet sammen af et reb.  Den ene fisk svævende vandret – den anden lodret. Det er ikke et særlig karakteristisk eller synligt stjernetegn.

Astrologisk: Tegnet for idealisme og intuition. Fiskene er de intuitive og følsomme personligheder. Disse varmhjertede mennesker kan have svært ved at beslutte sig. De kan på en gang være rene genier og temmelig dumme og godtroende. Fisk finder ofte deres arbejde indenfor social omsorg, hospitalsvæsnet mm. Fiskene er det rum i vores indre bevidsthed vi trækker os tilbage til, når vi skal tænke over og afprøve mulighederne, før vi fører dem ud i livet.

FISKENE – JEG TROR.
Fiskene blev udsendt af Skaberen som det sidste af de 12 stjernetegnsbørn. Og Skaberen sagde til Fiskene: ”Og dig, mit barn, giver jeg al min viden, men ikke evnen til at fortælle den videre” Og sådan er Fiskene i sin essens. I kontakt med Altet og essensen i alt andet af betydning. Derfor er Fiskene uhyre nødvendige for gruppens spirituelle helbred.

Planeten er Neptun – Havets Gud. Fiskenes farve er blå. Dets ædelsten er Safir. En væsentlig dyd er hengivenhed. De afskyr løgn. Fødderne er deres legemligt svage punkt.


Lignende billeder kan bestilles/ købes. Hvis interesseret, kontakt mig da venligst via min mail: josefk1954@gmail.com


                                                                                                                                                                  www.josefkdk.blogspot.com. 14.12.2012


Ingen kommentarer:

Send en kommentar