lørdag den 23. juli 2016

"Natekspressen. - The Night Express". Sort & Hvid No 2. Black & White No 2.

NATEKSPRESSEN

THE NIGTH EXPRESS 



Oliemaleri i farverne sort, hvid og grå.
Dimension 30 x 40 cm.
For yderligere information - kontakt mig venligst på mail:


kan købes: Pris - 3000.- dkr. 



                  SOLGT!

søndag den 17. juli 2016

"Den Gamle "Sort & Hvidt No 1. - "Ancient...." Black and White no 1.



"Den Gamle ..."

Oliemaleri med 3 farver. Grå, sort og hvid.
Olie på lærred. 24 x 30 cm.

"Ancient ..."



Malet juni - juli 2016


For yderligere information.
Kontakt mig venligst via mail.


Kan købes: Pris 1900.- dkr.


tirsdag den 31. maj 2016

De 12. Tvillingerne - Gemini. 4. fortolkning.



                                                 
Tvillingerne - Gemini. Olie på lærred. 20 x 20 cm.
Malet april - maj 2016

De 12 stjernetegn i Dyrekredsen/ Zodiak er, i kunstnerisk og kulturhistorisk/mytologisk sammenhæng, en uudtømmelig inspirationskilde for mig.
Endnu engang er det Tvillingernes store og flotte stjerne billede, som har været forlæg.
De to dominerende stjerner, Castor og Pollux, er malet midt i Yin & Yan tegnet,
som illustrerer tvilling symbolikken. De øvrige stjerner i det astronomiske stjernebillede Tvillingerne, er også medtaget. Planeten Merkur, Tvillingernes tegn, kviksølvet, opal mm. Alt som det skal være!



     TVILLINGERNE – GEMINI. 22.5. – 21.6.
 

ASTRONOMISK: Tvillingerne ligger nordøst for vinterens klare stjernebillede Orion og er det tredje i Dyrekredsen. De to klareste stjerner, Castor og Pollux, udgør tvillingernes hoved. Tvillingerne er et stort stjernebillede, og det kulminerer højt mod syd i januar. Billedet ligner en rektangel, der ligger skråt over Ekliptika, den himmelske cirkel, hvor Solens, Månens, planeternes og de tolv Dyrekredstegns tilsyneladende bevægelser henover et år, foregår i. 

 

MYTOLOGISK: Sammenkædningen af de to klareste stjerner i Tvillingerne med et jordisk par, har gennem årtusinder været universel. Ægypterne, perserne, grækerne og romerne beskrev de to klare stjerner Castor og Pollux som et par himmelske tvillinger eller brødre. I den græske mytologi var Castor og Pollux helte. De sejlede med Jason og Argonauterne ud efter ”Det gyldne skind. ” Derved blev de udødeliggjort og lyser nu på himlen til glæde for os. 

 

ASTROLOGISK:  I en tvilling er der ofte to sjæle i èt bryst. Tvillinger er nysgerrige, optimistiske og ekspressive. De er kendetegnet ved livsglæde, videbegær, rastløshed og manglende tålmodighed. De arbejder ofte med kommunikation og social interaktion. Planeten er Merkur, Gudernes sendebud, som symboliser hurtighed og handling. Metallet er kviksølv, grundstoffet, der ikke kan fastholdes. Farven er lysegrå, luften er deres element og nogle af tegnets ædle stene er akvamarin, opal, rav og bjergkrystal. De er rejselystne, opsøgende mennesker og har ofte kunstneriske interesser.       

                                          

Josef Kowalski                                         www.josefkdk.blogspot.com                                             21.05.2016.
 
                                                                 





torsdag den 31. marts 2016

"Blå is i marts. Blue Ice."


  Maleriet "Blå is i marts. Blue ice".

Oliemaleri 30 x 40 cm.
  josefk 2016 


Det spæde forårslys spiller i isen. Den smelter og er lovning på en lysere og varmere tid.
Der er intet op eller ned.

 Og farvespillet i isen ændrer sig hele tiden.
  Læg øret til. Lyt! - Og du kan tydeligt høre dryppene!  

Kan købes: Pris 2200.- dkr.





Malet i perioden februar - marts 2016.




mandag den 29. februar 2016

"Skuddags magi. - The Magic of intercalary day.


Skuddags magi. 
The intercalary days magic. 




Oliemaleri på lærred. Dimension 60 x 80 cm.


En gammel knudret eg danner rammen om en fortryllet skov.
Sct. Peter kaster den varme sten i vandet d. 22.februar. - og det betyder, 
at ingen ræv går over isen efter Mathias - 24.februar.
Vinteren er nu snart slut.

Og det er Sct.Mathias - den 24. februar, der er den rigtige Skuddag,
og ikke den 29.februar, som mange måske tror!

Maleriet kan købes. Pris 2500.- d.kr.
Henvendelse via denne side - eller via mine Facebook sider.

 @Josef Kowalski - www.josefkdk.blogspot.com

SOLGT!

søndag den 31. januar 2016

"Størst af Alt .. But the greatest of these is love"





        STØRST AF ALT ER KÆRLIGHED    .......
But the greatest of these is love ...


- BIG BANG - 


Altings forudsætning.
Livets kilde
<>ALPHA <> OMEGA <>


De to enkelt malerier, som udgør et stort værk på 80 x 160 cm er
malet til og inspireret af musik af Bach, Beethoven, Händel.
 Gustav Holsts storslåede værk "Planeterne" (specielt Jupiter og Mars),
gav den rette stemning og lettede penselføringen.  


Malet som en del af projektet "Kærlighed" til salgsudstilling i
Jernbanegade 6,  9510 Arden.

Fernisering 31.1.2016 kl.14.00

Oliemaleri(er). 2 stk. a 80 x 80 cm - samlet ophæng 80 x 160 cm.







Kærlighedens udspring
                                                                            




SOLGT!



søndag den 27. december 2015

De 12. Stenbukken - Capricornus.



    
     Olie på lærred.  20 x 20 cm. 2015.          Privateje.                               josefk.dk(@) 

     For tilsvarende malerier: Kontakt via mail josefk1954@gmail.com - www.josefkdk.blogspot.com

    



  STENBUKKEN–CAPRICORNUS: 22.12. – 20.1.

ASTRONOMISK: Stenbukken, der er det tiende og mindste stjernebillede i dyrekredsen, er dannet af stjerner af tredje og fjerde størrelsesklasse øst for Skytten. Dets midnatskulmination, dvs. hvor det står i syd, er i begyndelsen af august, men de lyse nætter og de forholdsvis svage stjerner gør det uanseeligt om sommeren på vores nordlige breddegrader. Det kan findes vha. en linje fra Vega(A) i Lyren, hen over Mælkevejen, gennem Altair(A) i Ørnen til Algedi(A) og Dabih(B) stjernerne i Stenbukkens horn.

MYTOLOGISK: Stenbukken er i den græske mytologi en afbildning af guden Pan i en situation under gudernes kamp med titanguden Rhea og havuhyret Typhon. Pan udmærkede sig, da Rhea ville udslette de olympiske guder. Da uhyret nærmede sig, sprang Pan i en flod og prøvede at forvandle sig til en fisk for at undslippe. Forvandlingen lykkedes imidlertid kun halvt. Da han havde kæmpet sig tilbage på land, havde Typhon revet lemmerne af den øverste gud, Zeus. Pan udstødte et gennemtrængende skrig, der var langt nok til at lade den rappe Hermes (Merkur) hente Zeus’ lemmer. Sammen føjede Pan og Hermes Zeus sammen igen. Pan, som nu var en satyr-fisk, blev belønnet af Zeus, som derfor placerede ham på himlen. Dengang som nu er Solen i Stenbukken tegn det tidspunkt på året, hvor Solen står lavest og længst syd for ækvator – december solhverv.

ASTROLOGISK: Praktiske, alvorlige viljesmennesker, sparsommelige, flittige, grundige, samvittighedsfulde og planlæggende på lang sigt. De er seje, holder længe ud og arbejder sig støt frem mod de mål, de sætter sig. De er gode som embedsmænd, lærere og teknikere. Deres planet er Saturn, metallet er bly, ædelsten er onyx, farven er sort og lørdag er deres dag. Legemlige svagheder er ofte knæ. Generelt er det Stenbukkens ihærdighed og måske, en lettere menneskeskyhed, som vi bemærker.


Josef Kowalski                                                             www.josefkdk.blogspot.com                                                                     17.11.2015